Velkommen til OZ7YA's hjemmeside
Hvem er OZ7YA?
OZ7YA hedder i daglig tale Steen Kristensen og har QTH på:
Lerbakkevej 18
DK-3000 Helsingør
Min Locator er JO66GA og stationen befinder sig ca 50 m o h.
I 2007 købte vi et hyggeligt stråtækt bondehus på Sydlangeland, men måtte grundet helbredet flytte tilbage til Helsingør i 2015.
Når jeg finder et par venlige mennesker, der kan hjælpe mig med at renovere mine antenner og sætte dem op, så håber jeg at blive aktiv igen.
Lidt om OZ7YA
Inden jeg fik licens var jeg, lige som så mange andre amatører, startet på 27 MHz. Det var inspireret af et par kammerater i Ungdomsskolen, der legede med radioer, og det lød så spændende, at det måtte jeg da også prøve.
Da jeg boede i Helsingør fik jeg tildelt "Congo 54" som kaldesignal. Men lidt rebelsk over de stramme regler i den 'etablerede' verden blev jeg nok mere kendt som "Station 54" og "Dana 54".
Call'et OZ7YA dukkede op første gang i april 1973, da jeg fik min licens. Jeg var lidt skuffet for jeg havde søgt om et par andre call, men de var reserveret til anden side, så jeg måtte til at vænne mig til at hedde "OZ 7 Yndige Antenner". Nu er det så indgroet at jeg ikke kunne drømme om at skifte det ud, selvom det jo er kommet kraftigt på mode. Hi-Hi.
I alle disse år har jeg haft 'en lille' licens, men jeg har da forsøgt mig med morse'riet. Jeg har startet på kursus flere gange og forsøgt med hjemmestudier ved båndoptageren, altsammen uden held. Jeg kan simpelthen ikke høre prikkerne fra stregerne, især ikke hvis der kommer mere end tre ad gangen. Nå, jeg lever da udmærket alligevel, især nu hvor det ikke er noget krav for at køre HF mere.
Mit radioudstyr
Stationer gennem tiderne.:
Min første amatørradiostation var en Icom 2m FM mobilstation, (jeg husker ikke modellen) som jeg havde lånt af et behjertet medlem af EDR Helsingør afd. Så var jeg i luften på min daværende QTH i Fredenborg.
I starten med en hjemmefusket strømforsyning og en GP antenne, for med en lærlingeløn rakte det ikke så langt.
Pengene blev prioriteret, så snart gik turen til Dogplace i Hundested hvor jeg købte en brugt Icom IC-225. Den blev rigget op og nu kunne jeg pludselig køre på alle kanalerne.
Der blev dog mest ragchewet med vennerne i Helsingør, men inden længe dukkede der en 8 element krydsbeam med rotor op, og så kunne jeg komme rundt i resten af OZ land.
Min hang til nostalgi betød, at jeg købte en brugt Yaesu FT200, der senere blev udskiftet med en Sommerkamp FR 500 DX. Uden HF licens var det jo mindre risikabelt at have en ren modtager.
Icom station havde jeg indtil 1977, hvor jeg skiftede den ud med en Yaesu FT-221. Nu kunne jeg komme igang med at køre SSB, for fra mine 27 MHz dage lå trangen til at komme længere væk stadig i blodet.
Den kørte jeg med indtil jeg i 1983 flyttede fra Hillerød til Lyngby. Ved den lejlighed var interessen for amatørradio gledet lidt i baggrunden, og efter huskøb var pengene små, så jeg solgte stationen, der kom tilbage til Helsingør.
I starten af 90'erne begyndte interessen for radio at dukke op igen, og det lykkedes mig at opdrive FT-221'eren igen selvom den havde skiftet ejer i mellemtiden. Glad var jeg da min gode gamle spille var hjemme igen.
Det varede ikke længe før jeg trængte til selskab, så jeg meldte mig ind i EDR Gladsaxe afd. Der lærte jeg nogle gevaldig hyggelige mennesker at kende og deltager i de fleste af deres arrangementer og klubmøder. Der bliver ikke snakket så meget i radio, men eksperimenterne drøner derudad.
I 1992 fik jeg lyst til at prøve 'det magiske bånd', så jeg købte en brugt Yaesu FT-690 6m station. Det var noget meget spændende, for da jeg fik den sidst på foråret var det lige før sporadisk E sæsonen startede. Og min første 'rigige' kontakt fik jeg da jeg var ved at justere en 4 element yagiantenne midt på græsplænen. Jeg hørte nogen snakke udenbys og kørte en spanier. Så var jeg solgt, det er i sandhed et magisk bånd.
Men stationen var ikke særlig god. Den var ikke særlig følsom, men til gengæld meget modtagelig for kraftige stationer på nabokanalerne! Så for at få bedre udbytte af båndet blev stationen snart skiftet ud til en Kenwood TS-680, HF og 6m. HF kom den dog kun til at køre på fieldday og til Jota, men 6m var den helt ferm til at køre, især da jeg fik strikket et 50W PA trin sammen, så gik det bare derudad.
Efter den havde trukket læsset i nogle år, fik jeg det berømte tilbud jeg ikke kunne sige nej til. På KFUM spejdernes korpslejr i Sønderborg i 1996 traf jeg en amatør der tilfældigvis havde en Kenwood TS-690SAT til salg. Og da prisen var fornuftig slog jeg straks til.
Igen havde jeg en dejlig HF station, men måtte ikke køre på HF båndene. Gladsaxe afd og spejderne var dog glad for dens HF evner, så lidt kortbølgesludder blev den da udsat for.
Sidste skud på teknologistammen var købet af den nye Yaesu FT-847, der klarer alle de væsentlige amatørbånd. Så nu kom min gamle FT-221 på pension efter mange års tro tjeneste, nok hjulpet af diverse modifikationer. Den lever måske endnu et eller andet sted.
Og TS-690'eren kom videre til en radioamatør, jeg traf på endnu en stor spejderlejr. Og han har den rigtige licensklasse, så nu kan den snakke en masse spejdersludder på HF!
Da Yaesu kom med deres lille FT-817, faldt jeg straks for den. Den er jo en fin lille "tage med på rejsen" radio.
I dag består min station af:
Yaesu FT-847, all mode, all band.
Yaesu FT-817, all mode, all band.
Alinco 2m/70cm bærbar.
Antenner:
HF: En Butternut HF9V lodret antenne til alle bånd, samt en 20 m vandret dipol.
6m: 5 elem. Tonna yagi, den er pakket ned for tiden.
2m: 8 elem. Triax yagi, den er også pakket ned.
70cm: 10 element hjemmebygget yagi, der også er pakket ned.
Alle antennerne kommer op igen, når jeg får sat en mast op til dem.
Arbejde med radio.
For mit vedkommende blev min hobby også mit arbejde. Det har både været godt og skidt. Forstået på den måde, at når jeg havde rodet med radio i 8 timer på jobbet, så orkede jeg ikke at fortsætte når jeg kom hjem. Det var årsagen til min radiopause fra 1983 til 1990.
Jeg kom i lære i 1972 hos M P Pedersen, i deres VHF afdeling. Det var et gammelt radiofirma, hvor radiorøret stadig var i højsædet, så jeg fik en grundig indføring i rørteknikken. Jeg var både i montage/afprøvningsafdelingen, senere i serviceafd og til sidst var jeg knyttet til udviklingen af deres første fuldtransistoriserede VHF radio.
Da firmaet lukkede i 1975 manglede jeg stadig et år af min læretid, så jeg var så heldig af kunne fortsætte læretiden hos Decca Navigator. Her fik jeg indblik i navigationsudstyr og radaranlæg. Det var en spændende tid, men firmaets politik var at man ikke beholdt sine lærlinge, så da jeg havde udstået min læretid fik jeg lov at fortsætte i 3 mdr, og så var det farvel.
Da jeg gerne ville fortsætte med skibselektronik, så fik jeg en stilling hos ITT Marine i Glostrup, hvor jeg var i serviceafd til firmaet flyttede til Jylland.
Da sluttede eventyret med skibselektronik og jeg kom til at arbejde med måleudstyr hos Tage Olsen. Efter nogle år i serviceafd blev jeg flyttet til kommunikationsafd og der stiftede jeg blandt andet bekendtskab med en Collins KWR-380, en skøn spille der kostede det hvide ud af bukselommen!
Indtil nu havde mine jobs betydet en del rejseaktiviteter, jeg var hovedsageligt beskæftiget som rejsende servicemontør og det havde bragt mig meget rundt på den nordlige halvkugle.
Men det sluttede da jeg fik tilbudt et job på udviklingslaboratoriet hos HMP antennefabrik. Det var et nyt liv jeg skulle til at indstille mig på, men det passede bedre sammen med at jeg stod for at skulle giftes og stifte familie.
I 1983 var udviklingen flyttet til moderselckabet Celwave i USA og jeg søgt ind til DSB, der søgte en radiomand. Jobbet gik ud på at planlægge deres radiosystemer til kommunikation mellem tog og stationer og fjernstyringscentraler.
Det blev også en spændende tid med målekørsler for feltstyrkemålinger, fingeren på pulsen inden for den nyeste teknik, så det passede mig fint.
Senere skiftede jeg til noget mere jernbanerelateret og kom til at arbejde med signalsystemer og ATC anlæg (Automatisk togstop system). Og i øjeblikket er jeg beskæftiget med sikkerhedsvalidering af signalsystemer.
Mit job var nu blevet mere administration og mindre egentlig elektronik, så det kom jo hobbyen til gode, for nu fik jeg lyst til at eksperimentere igen. Dog ikke så meget, for nutidens elektronik er ikke så ligetil at bygge selv, men tilbehør og måleudstyr kan man da altid strikke sammen.
I 2013 fik jeg en blodprop i hjernen og blev pensioneret.
Radio kombineret med andre interesser.
Som tidligere nævnt har jeg deltaget i flere store spejderlejre, hvor jeg har været aktiv i forbindelse med at arrangere diverse aktiviteter med amatørradio. Det har skabt mange gode kontakter og var også medvirkende til at jeg begyndte at deltage i Jota.
En anden interesse hvor jeg har mødt mange radioamatører er jernbane. Det viser sig at mange radioamatører er modelbanefolk og på mine mange jernbanerejser har jeg også mødt mange ligesindede, så nu er håndstationen ofte med i baggagen, når jeg tager på togtur sydpå.
Sidst men ikke mindst deler jeg min interesse for fyrtårne med mange radioamatører verden over. Den 3' weekend i august arrangeres der hvert år "International Lighthouse and Lightship Weekend" - ILLW, hvor radioamatører får tilladelse til at etablere radiostationer ved fyrtårne.
Det er endnu ikke lykkes mig selv at deltage, men når chancen byder sig, så kunne det være sjovt at prøve at være med.
Send post til Webmaster: steen"snabel-a"oz7ya.dk.
Udgave 2.20, revideret 11.10.2019.