Min interesse for alpine planter.
Siden jeg var i Schweiz første gang i 1989, har jeg været fascineret af alpine planter. Disse små planter med et væld af blomster i spændende farver, der dukker op i selv de mindste sprækker i klipperne.
Da jeg et par år senere skulle lave en større omlægning af min daværende have i Kgs Lyngby, og hele terrassen skulle lægges om og udvides, så begyndte anlægget af min alpine have.
Den gamle terrasse var lavet af flade ølandsbrudsten og de skulle fjernes. En del blev solgt, men resterne fandt jeg på at grave skråt ned i kanten af bedet, så der kom en masse 2-5 cm brede sprækker mellem dem. Sprækkerne blev så fyldt med den specielle jordblanding som disse planter kræver, og der blev plantet en masse fine små planter i dem.
Den teknik er senere blevet meget udbredt og det hedder nu Spaltebede.
Spaltekanten med en lille nellike, juni 2003.
Bedet lå mellem en høj kant rundt om terrassen og en havedam. Det målte omkring 5 m i bredden og 3 m i dybden. For at dræne bedet ordentligt, så var det hævet en halv meter over resten af haven. Alpine planter kan nemlig ikke tåle for meget fugt i jorden.
På mine ture til Schweiz studerede jeg flittigt planterne og tog mange billeder af dem. Jeg samlede også masser af frø og købte småplanter i lokale planteskoler. Da man ikke må importere jord, så blev rødderne vasket rene og pakket ind i fugtige servietter inden hjemrejsen.
Ved et besøg i Botanisk Have i München, hvor jeg kendte en medarbejder, kom jeg om bag kulisserne og fik en del poser med sjældne frø med hjem fra deres væksthuse. Det var også der jeg fik ideen til mit spaltebed, for de brugte flade sandsten stablet ovenpå hinanden som kanter i flere af deres bede.
Da jeg er medlem af "Den Alpine Have" og "Alpine Garden Society", så har jeg rig mulighed for at udvide sortimentet, for de har hvert år medlemstilbud på utrolig mange frø, som andre medlemmer har i overskud.
I det engelske medlemsblad er der også mange annoncer, så jeg har købt mange småplanter fra planteskoler i England, Holland og Tyskland. Det var en mere sikker måde at få planter på, for det kræver tålmodighed at så frøene, for der kan ofte gå flere år før de spirer.
En del af stenbedet med havedammen bagved, juni 2003.
Da jeg blev skilt og flyttede til Helsingør, måtte jeg starte forfra igen. Der plantede jeg lidt stiklinger fra den gamle have i potter og kasser, og lavede en mistbænk til at beskytte mine såpotter. Nu er det hele så flyttet med til Langeland.
Her har jeg nu flere plastkasser med små firkantede potter, hvor jeg har sået masser af frø. Og heldigvis er der mange af dem der er spiret, så de snart skal plantes ud. Foreløbig i større potter, indtil jeg får lavet et rigtigt stenbed til dem. Bonden der har markerne rundt om vores hus, har en stor bunke marksten, som jeg frit kan forsyne mig fra, så traileren får læs på - heldigvis skal jeg ikke køre så langt med dem.
Udgave 1.0, revideret 12.01.2011.
Send post til Webmaster: info"snabel-a"oz7ya.dk.